Bernstorffparken er en stor og utrolig dejlig hundeskov, hvor du særligt i weekenderne vil møde overvældende mange hundeejere og løse hunde på din vej. Hundeskoven har et flot og varieret terræn med både skov og eng.
Adresse:
– Bernstorff Slot 1, 2820 Gentofte
– Vældegårdsvej 70, 2820 Gentofte
– Jægersborg Allé 100, 2820 Gentofte
– Bernstorffsvej 199, 2820 Gentofte
Parkering: Parker på Bernstorffsvej, Jægersborg Alle eller Vældegårdsvej (mindst befærdet). Du må ikke parkere på parkeringpladsen i parken (de uddeles også p-afgifter i weekenden og aftentimerne).
Gps-koordinat: 55.757433, 12.552522
Størrelse: Gigantisk! (57 hektar = ca. 114 fodboldbaner)
Indhegnet: JA/delvist (parken er indhegnet, men der er 2 store porte, som altid er åbne).
Kiosk: JA/delvist (fra 1. maj til ultimo august er der mulighed for at købe kaffe, kage, is og andre forfriskninger i den gule villa (Svenske Villa)).
Toiletter: JA/delvist (fra 1. maj til ultimo august er der mulighed for at benytte et toilet i Svenske Villa i caféens åbningstid fra 12.00 til 18.00)
Borde / Bænke: JA, parken rummer masser af bænke og der er caféborde og caféstole omkring Svenske Villa.
Skov: JA (Bernstoffsparken rummer store og nogle steder kuperede skovarealer med skygge, variation og stisystemer).
Græsmark: JA (Bernstorffsparken har mange store græsplæner, hvor hundene kan løbe og lege).
Vådområde: JA/delvist (der er en mindre skovsø (med adgang for budt for hunde), samt vandløb på kryds og tværs. OBS: Både søer og vandløb er meget mudret!).
Fritløb: JA (næsten alle der kommer i Bernstorffsparken med deres hund lader den løbe frit uden line).
Vand til hunden: JA (der er en vandpost med vand til hundene nord for slottet lige ved siden af Svenske Villa. OBS. Vandposten er lukket i vinterhalvåret).
Skraldespande: JA, mange (så brug dem).
Hundeposer: JA, men tag stadig dine egne med.
Åbningstider: Døgnåbent 365 dage om året.
Ansvarlig: Slots- og Kulturstyrelsen
Hos Hellerup Dog Walk's Hundebørnehave er vi altid klar til at hjælpe dig og din hund. Har du spørgsmål, ønsker at booke en gratis prøvedag, eller vil du bare høre mere om vores tilbud, så tøv ikke med at kontakte os.
Udfyld gerne kontaktformularen, så ringer vi til dig, så vi kan tale nærmere om dine og din hunds behov og så du kan stille alle de spørgsmål du ønsker til hundebørnehaven og vores arbejde med hundene.