Når jeg har modtaget din mail eller en udfyldt kontaktformular, ringer jeg til dig for en kort samtale om dine og din hunds behov. Her kan du stille alle de spørgsmål, du har om hundebørnehaven og vores arbejde med hundene. Herefter aftaler vi en dag og et tidspunkt, hvor jeg kan komme på et besøg hjemme hos jer og møde jer og jeres hund.
Når jeg har modtaget din mail eller udfyldt kontaktformular, ringer jeg til dig for at tale om dine og din hunds behov. Du kan stille alle spørgsmål, du har om hundebørnehaven og vores arbejde med hundene. Hvis du er klar til at gå videre, aftaler vi en første uge ("Prøveugen") for din hund.
Du modtager også vores "Velkomstbrev" og "Servicevilkår" via mail, som du skal godkende inden den første afhentning.
Formålet med hjemmebesøget (ca. 40 minutter) hos dig og din hund er, at:
Evaluere din hunds adfærd og personlighed, så jeg kan planlægge dens prøvedag på den bedste og sikreste måde og give eventuelle vigtige informationer videre til dens lufter (hvis det ikke er mig).
Se hvordan jeres hus/lejlighed ser ud og planlægge præcis hvordan vi skal gøre det, når vi fremover henter og bringer din hund til og fra Hundebørnehaven.
Få nøgle og/eller koder til jeres hjem, så vi kan komme ind og ud på den måde, du anviser.
Lære hinanden en smule at kende og dermed etablere det gode samarbejde og den tydelige kommunikation, som fremadrettet skal danne grundlaget for din hunds trivsel og velvære i Hundebørnehaven i forhåbentligt mange år fremover. 🙂
Prisen for hjemmebesøget er:
Tirsdage og torsdage mellem kl. 10.00 og 13.00: 950 kr.
Øvrige dage og tider: 1650 kr.
Efter din hunds første dag i Hundebørnehaven ringer vi til dig, så du kan få grundig feedback på, hvordan din hund har haft det og du kan også følge med på Facebook, hvor vi hver dag lægger masser af billeder og/eller videoer op.
Når din hund har haft en dejlig prøvedag og du har fået en grundig feedback på hvordan det er gået, så er din hund klar til at starte med sine faste dage i Hundebørnehaven. 🙂
Hos Hellerup Dog Walk's Hundebørnehave er vi altid klar til at hjælpe dig og din hund. Har du spørgsmål, ønsker at booke en gratis prøvedag, eller vil du bare høre mere om vores tilbud, så tøv ikke med at kontakte os.
Udfyld gerne kontaktformularen, så ringer vi til dig, så vi kan tale nærmere om dine og din hunds behov og så du kan stille alle de spørgsmål du ønsker til hundebørnehaven og vores arbejde med hundene.