Sådan forbereder du din hund på at møde baby

Sådan forbereder du din hund på at møde baby Indlægget er lavet i samarbejde med Babyhelp.dk Hvis du som hundeejer snart skal være forælder, gør du klogt i at forberede din hund på mødet med baby. Solid forberedelse vil nemlig øge chancerne for, at mødet mellem baby og hund går gnidningsfrit. Artiklen her er fyldt med gode råd til, hvordan du forbereder din hund bedst muligt på den kommende situation. Hvis du venter barn, håber du naturligvis på, at din hund kommer til at se baby på samme måde, som du selv gør, nemlig som en enorm gave til livet.   Du ved dog, at dette ikke er givet, hvorfor du frygter, at familieforøgelsen vil føre til udfordringer for din hund, der vil finde det vanskeligt at skulle dele opmærksomheden med baby.   Hvorvidt din hund reagerer positivt eller negativt på babys indlemmelse i familien, er umuligt at forudse. Det kan du kun gisne om.   Noget, der til gengæld ikke er umuligt, er at skabe nogle fornuftige rammer, som vil øge chancen for, at din hund og baby kommer til at forliges godt med hinanden. Måden, hvorpå du kan skabe disse rammer, vil du kunne finde information om i artiklen her.  Inden vi når til de afsnit, der specifikt beskæftiger sig med dette, skal vi dog lige kigge lidt på, hvorfor og hvordan en hund typisk reagerer på, at der flytter en lille baby ind i hjemmet.  Hvorfor og hvordan reagerer en hund egentlig på en baby?   Hunde kan reagere ret så forskelligt på, at en baby flytter ind. Nogle hunde bliver usikre, hvilket skyldes, at de har svært ved at afkode deres plads i den nye familiekonstellation.  Dette kan føre til, at de begynder at tvivle på, hvorvidt de fortsat kan forblive en del af flokken, hvilket selvsagt ikke er særligt godt.  Andre hund reagerer heldigvis mere hensigtsmæssigt. Eksempelvis ses der en del eksempler på hunde, der modtager baby med logrende hale og stor tilpasningsvillighed. Dette ses i høj grad hos hunde, der tilhører racer i den børnevenlige kategori. Ligegyldigt om din hund tilhører en børnevenlig race eller ej, anbefaler vi dog, at du gør dit forarbejde, hvis familien inden længe bliver udvidet med en lille ny beboer.  Med grundig forberedelse vil du nemlig kunne skabe rigtig gode betingelser for, at både din hund og baby får et godt fremtidigt forløb, hvor begge er glade og føler sig trygge i hinandens selskab.   10 råd til at forberede din hund på mødet med baby   Det er en omfattende opgave at forberede sin hund på mødet med baby. Der er nemlig rigtig mange forhold, du skal have styr på, hvilket også kommer til udtryk i vores guide. Vi disker nemlig op med hele 9 forskellige råd, som du bør imødekomme. Gør du dette, tør vi til gengæld også love dig, at chancerne for, at din hund og baby kommer til at forliges godt med hinanden, bliver rigtig, rigtig store.   1. Du skal have styr på signalkontrol og -kommandoer   Vi anbefaler dig, at du får besøg af en hundeadfærdsspecialist, som kan hjælpe dig og din hund med at lære signalkontrol og -kommandoer, når der er omkring to måneder til babys ankomst. Og hvorfor så det? Jo, dette anbefales, fordi tillæring af dette vil komme alle parter til gode.  Først og fremmest er det vigtigt for babys velbefindende, at du kan styre din hund og få denne til at stoppe, hvis den bliver for voldsom i nærheden af baby. Derudover vil det uden tvivl gøre dig selv mere tryg, hvis du føler, at du har helt styr på din hund. Sidst, men ikke mindst vil det også komme din hund til gode at få styr stopsignalerne ind under pelsen. Dette hænger sammen med, at en hunds sindstilstand som regel er en spejling af ejerens, så hvis du er tryg og rolig, vil din hund formentlig også være det.   2. Lær din hund at hilse på baby allerede inden babys ankomst   Din hund bør lære, hvordan denne skal hilse på baby, allerede inden baby flytter ind. Vi er med på, at dette naturligvis kan være lidt vanskeligt at træne inden, da scenariet jo ligesom er betinget af babys tilstedeværelse. Vi mener dog, at du sagtens kan opstille en scene, der minder om, hvordan fremtiden bliver, hvis bare du er lidt kreativ. Det, som vi helt konkret anbefaler dig at gøre, er at tage plads et sted, hvor du forventer, at du kommer til at opholde dig en hel del med baby. Foran dine fødder skal du anbringe hundekurven eller et tæppe. Fra din plads skal du bede din hund om at indfinde sig i hundekurven eller på tæppet foran dine fødder. Når hunden parerer ordre og spankulerer hen på dens tilsigtede plads, skal du værdsætte handlingen ved at nusse din hunds pels på en måde, som du ved, at din hund elsker. Ved siden af dig skal du have en genstand, som du ved, at din hund vil finde interessant. Det er lidt op til dig selv, hvad det er, men en oplagt mulighed kunne være hundens yndlingslegetøj. Hvis du ønsker, at scenariet skal være så virkelighedsnært som overhovedet muligt, kan du eventuelt investere i en babydukke og have denne ved din side. Når din hund har ligget roligt et par minutter i kurven/på tæppet, skal du tage genstanden, der vil vække hundens interesse, frem og vifte lidt med den.  Dette vil uden tvivl føre til, at din hund rejser sig op og forsøger at stikke snuden helt tæt på genstanden. Når dette sker, siger du: ”stop”, ”tæppe” eller noget tredje, som fortæller hunden, at den skal vende tilbage til sin hvileposition i kurven/på tæppet.  Når din hund har lært at adlyde ovenstående ordre, kan du gå videre til næste kommando, som er hilse-kommandoen. Hilsekommandoen bør forløbe således: Når du siger: ”hilse,” får hunden lov at snuse til den genstand, du har i hånden. Får du og din hund helt styr på dette hilseritual, vil du undgå situationer, hvor

Gør din hund stueren i to nemme trin

Gør din hund stueren i to nemme trin Kære hundeejer Før du læser denne artikel – og enhver anden artikel om hunde-psykologi for den sags skyld – så skal du være opmærksom på, at psykologifaget ikke er nogen eksakt videnskab. Du vil derfor i næsten alle tilfælde kunne finde artikler og andre fagpersoner, der i større eller mindre grad, siger noget andet eller modsat end det du kan læse her på hjemmesiden. Alle artikler og råd du kan finde her, er blevet til på baggrund af de konkrete erfaringer jeg og mine hundeluftere har gjort os gennem vores arbejde med den store hundelflok i min unikke Hundebørnehave. Vi har tilsammen over 20.000 timers konkret erfaring med hundredevis af forskellige hunde af alle racer og aldre og jeg håber, at du qua vores uovertrufne praktiske erfaringsgrundlag i Hundebørnehaven samt vores ulastelige track-record, du kan læse om på forskellige uafhængige og troværdige anmeldelses-sider (Google, Trustpilot og Facebook), vil vælge at tillægge vores holdninger og meninger inden for hunde-psykologien den værdi, som jeg synes at de fortjener. Venlige vovse-hilsner Magnus Hinge (ejer og pack-leader i Hellerup Dog Walk siden 2014) ArtikelMange vil fortælle dig, at det er helt normalt at din hvalp tisser og laver stort indenfor i de første mange måneder til et halvt år af jeres tid sammen. Det er det i og for sig også. Det er i hvert fald almindeligt. Sådan behøver det dog ikke at være. Jeg kan fortælle dig, at hvis du følger mine anvisninger og gør en stor indsats den første tid med din hvalp, så kan du klare dig igennem den ”urene” hvalpetid på meget kort tid og uden mange timers rengøring. Det er lykkedes for mange før dog og jeg er sikker på, at du også kan klare det. Det er slet ikke så uoverskueligt, som det lige nu kan se ud. Slip for hurtigt for tis og afføring på gulvet ved at følge disse to trin: 1. Fast rytme Vigtigst er, at du og din hund har en fast plan for, hvornår han/hun kommer på toilettet. Sæt en alarm på din telefon til at ringe hver anden time og luft da din hund. Vær ikke doven! Med tiden vil hunden kunne holde sig længere og længere tid. Hvis din hund når at lave uheld inden alarmen ringer, sæt da alarmen til at ringe hyppigere. Derudover bør hvalpen lukkes ud efter hvert et måltid, hver en lur, legesession og drikkepause. For at få mest nattesøvn bør du to timer inden sengetid fjerne vandskålen og afholde hvalpen fra at tage flere lure. På denne måde kan hvalpen gå ind til den lange nat med en tømt blære og et søvnigt hoved. Luft hunden lige inden sengetid, og sæt så alarmen til at ringe hver anden eller tredje time. Du kan være nødt til at vække din hvalp for at lukke den ud på toilettet. Hvis du kommer din hund i forkøbet vil den ikke få succes med at tisse indenfor. 2. Overvågning En hvalp, der ikke er stueren, vil næsten med garanti få uheld når du kigger væk. Hvis hvalpen aldrig får mulighed for at komme ude af syne, vil den aldrig kunne få uheld. Hvis den aldrig oplever succes med uheld indenfor, vil den aldrig få det til vane. Derfor anbefaler jeg, at du har din hvalp i en let snor når I hygger i stuen. På den måde kan du have hvalpen indenfor synsvidde og dermed stoppe hvalpen fra at lave uheld. Du kan dog ikke altid holde øje med din hvalp. Der skal laves mad, gøres rent, og du skal desuden have lov til at gå i bad og på toilettet uden at komme tilbage til et værre rod. Derfor er min største anbefaling at købe et bur eller en transportkasse, som du kan indrette som din hunds hyggelig og rolige “værelse”/hule. Buret er et fantastisk hjælpemiddel. Hver gang du ikke har mulighed for at holde øje med din hvalp, kan den ligge i buret og slappe af. En hund vil typisk ikke have lyst til at tisse og lave stort hvor den befinder sig, og et bur er derfor min største anbefaling. Hvis du træner den rigtigt, er buret det rene paradis for din hund. Mine egne løber derind med logrende haler. (Hvis du vil have gode råd til at opnå det samme, kan du finde det HER.) Held og lykke med det! Jeg tror på dig. Af:  Magnus Hinge (ejer og pack-leader i Hellerup Dog Walk)  Læs flere relevante artikler om hunde-psykologi Læs om Hellerup Dog Walk’s unikke Hundebørnehave

Sådan hjælper du din hund bedst gennem nytårs aften

Sådan hjælper du din hund bedst gennem nytårs aften. Nytårsaften er årets værste dag for hunde (og naturens øvrige dyr), men hvordan hjælper du bedst din firbenede ven og familie gennem denne forfærdelige aften og nat? Her for du vores 13 bedste tips til, hvordan du kan hjælpe og støtte din hund gennem dagen, aftenen og natten: 1. MOTION: Sørg for at din hund får masser og masser af motion i løbet af dagen. Når musklerne er trætte og drænet for energi har angsten sværere ved at bide sig fast. Vi bo i byen, hvor folk desværre fyre fyrværkeri af 24-timer i døgnet i ugen op til nytårsaften, så vi kører 20 km. ud af byen til vores yndlingsskov her til formiddag. 2. PLANLÆG: Luft din hund under dronningens nytårstale eller umiddelbart efter, da der oftest er ret stille udenfor på dette tidspunkt. 3. LUK VINDUERNE OG TRÆK FOR: Hold vinduer og døre lukket hele dagen, så lydene holdes mest muligt ude. Træk gardinet for, så de værste lysglimt holdes ude. Gardinerne kan også dæmpe støjen en smule. 4. BLIV HJEMME: Det er klart bedst, hvis du bliver hjemme, da din hund er tryggest i sit eget hjem sammen med dig. Vil du feste, så hold en lille fest med få gæste og mindst muligt spektakel. Husk at skrive til de inviterede, at de naturligvis kan tage deres hund med, hvis de har brug for det. Hvis jeg absolut skulle ud og feste, så ville Arnold klart foretrække at komme med, fremfor at være alene hjemme. 5. ELLER TAG PÅ LANDET: Har du venner langt ude på landet, så er det nok der din hund allerhelst vil være nytårsaften. Den mulighed har vi desværre ikke. 6. BAGGRUNDSSTØJ: Lav masser af baggrundsstøj. Hold radioen eller TV-et tændt i løbet af dagen og skru måske lidt ekstra op. På den måde kan du druknet noget af larmen udefra i lyden fra det tændte TV eller radio, som hunden er vant til at høre. 7. HALSBÅND OG INDHEGNING: Sørg for at din hund har halsbånd på hele dagen og natten. En høj lyd på det forkerte tidspunkt kan få nogle hunde til at stikke af fra deres ejer eller have og er din hund i panik, så kan den slippe ud af indhegninger, som den resten af året bliver holdt inde af. 8. DISTRAHER: Forsøg at distrahere din hund med leg og godbidder – dette virker ikke for Arnold, men kan helt sikkert virker godt for andre hunde. 9. GIV OMSORG: Vær der for din hund og trøst den, hvis den har brug for det. Arnold (60 kg.)… vil gerne sidde på skødet og med næsen op af min hals hele aftenen, så det får han lov til. 10. FOREBYG: Hvis din hund endnu ikke er nytårsaften-traumatiseret, så forsøg at forebyg fremtidige problemer og gør aftenen til en fantastisk aften for din hund, hvor der falder en godbid af hver gang det siger bang udenfor. 11. MEDICIN ELLER EJ? Spørg din dyrelæge til råds, da det ikke er alle hunde, der vil have gavn af beroligende midler. Hvis angsten er stor nok, så kan din hund kæmpe så meget imod det beroligende, så det alligevel ikke hjælpe noget, men blot tilføjer endnu et fremmed og ubehageligt element til aftenen. 12. VÆR ROLIG OG AFSLAPPET. En desperat og ulykkelig hund kan godt gøre os hundeejere kede af det selv, men vil du hjælpe din hund mest muligt, så bevar roen aftenen igennem. Har du fulgt ovenstående råd, så slap af velvidende, at du har gjort det så godt som muligt for din hund. 13. FULL- ELLER HALF-WRAP Bind et tørklæde eller lign. rundt om din hund – på billederne kan du se, hvordan du binder en full- og en half-wrap og du kan du se, hvordan jeg bandt min hund Arnold ind hvert år, da han også var panisk bange for fyrværkeriet. 🙁 Venlige vovse-hilsnerMagnus og Anja Af:  Magnus Hinge (ejer og pack-leader i Hellerup Dog Walk)  Læs flere relevante artikler om hunde-psykologi Læs om Hellerup Dog Walk’s unikke Hundebørnehave

Hvorfor melder så mange hundeejere deres hund ind i vores Hundebørnehave?​

Hvorfor melder så mange hundeejere deres hund ind i vores Hundebørnehave? Siden vi startede med vores første “lufte-hund” Hero tilbage i 2014, har vi haft over 500 hunde fast indskrevet i vores Hundebørnehave – de fleste i adskillige år og efterhånden en hel del hele deres liv.  Mens vi skriver denne post, er Hero faktisk på ferie hos os hen over påsken, mens hendes far og mor besøger familie i USA. Nedenfor kan I se Hero sidde side om side med vores to gamle hunde Arnold og Karla på terrassen tilbage i 2015. 🙂  Ud over, at vi naturligvis har lært en masse om og af hundene, så har vi gennem årene også fået en rigtig god forståelse for, hvad det er der får så mange hundeejere til at tilvælge vores Hundebørnehave til deres hund. Og nej, det er næsten aldrig manglende tid til at lufte deres hund selv!   Men hvorfor vælger hundeejere så at bestille en service, som de dybest set ikke har brug for? Kort sagt og primært fordi de kan mærke og fornemme, at deres hund har brug for en hunde-familie lige så meget som den har brug for den menneske-familie den allerede har.    Nogle gange kan sekundære grunde også gøre sig gældende som f.eks.:   Ejeren er første-gangs-hundeejer og ønsker at sikre sig, at hendes/hans hund bliver socialiseret tilstrækkeligt samtidig med, at hun får en professionel sparringspartner i forhold til sin hunds udvikling og trivsel de første og vigtigste dannelses-år af dens liv. Uforudsete omstændigheder har ændret ejerens hverdag, så hun/han ikke kan give sin hund det hundeliv hun havde forventet og har brug for hjælp til at give den det aktive og sociale hundeliv, som hun synes den fortjener.  Ejeren har et par gange om året brug for at få passet sin hund i et hundevenligt hjem og for at kunne bruge os til det, så er det nødvendigt, at hans/hendes hund har mindst en fast dag om ugen i vores hundebørnehave, så den kender os rigtig godt, når den skal bo hos os.    Først og fremmest handler det dog for ejerne om, at give deres hund en stor hunde-familie og det får den i høj grad i vores flok og Hundebørnehave. Vi er rigtig mange hunde af sted på tur alle ugens hverdage, så selv den mest selektive hund vil kunne finde en lille håndfuld gode hundevenner, som den kan udvikle sig sammen og i takt med, når den gennemgår hundelivets mange forskellige livsfaser (hvalp, teenager, unghund, voksen, granvoksen og gammel). Hvis du overvejer om vores Hundebørnehave også ville være noget for din hund, så tør vi godt love, at den ville elske den! 🙂   Har du spørgsmål til os, eller ønsker du at melde din hund til i hundebørnehaven, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Venlige vovse-hilsner Magnus og Anja Af:  Magnus Hinge (ejer og pack-leader i Hellerup Dog Walk)  Læs flere relevante artikler om hunde-psykologi Læs om Hellerup Dog Walk’s unikke Hundebørnehave