Kapitel 6 – Arnold (min første hund)
Kapitel 6 – Arnold (min første hund) Efter at jeg var flyttet sammen med Anja og vi havde fået vores første dreng sammen, var tiden moden til, at jeg skulle have min første hund! Det skulle være en god vagthund (vi havde haft indbrud), det skulle være en god familiehund og den skulle have en rolig og tilbagelænet tilgang til tilværelsen, som sin kommende ejer. 🙂 Valget faldt på bullmastiffen Arnold, som blev hentet i Haslev i januar 2013. På billederne nedenfor kan du se min ældste søn Zander og jeg, den dag vi var nede og hente Arnold. Men der var dog en i familien, der ikke var blevet taget i ed før valget faldt på Arnold og hvis du ikke allerede har gættet det, så kan du se hendes skeptiske tilnærmelser første gang hun møder hendes nye lillebror, på det øverste billede nedenfor. På det næste billede deler hun for første gang forsædet med Arnold, hvilket tydeligvis heller ikke vækker begejstring. Der er sket meget siden dengang; Arnold har taget 55 kg. på og mopsen langt om længe er blevet glad for ham 🙂 Det tog hende et par år at acceptere ham helt, men nu er han med til at holde den gamle grå mops ung og livlig og hun blive dagligt gumlet godt igennem, så hendes ellers bløde pels bliver helt strid af indtørret bullmasiff-savl. En ting er dog fuldstændig som det var dengang: Mopsen er bestemmer og Arnold makker ret! 🙂 Kapitel 7 – Fra klasselærer til Pack Leader
Kapitel 5 – Mopsen og min kone
Kapitel 5 – Mopsen og min kone Da jeg i begyndelsen af 2008 blev kærester med min nuværende kone Anja, var det en stor glæde og bonus, at hun havde en hund. Det var en lille ung og meget fræk mops ved navn Karla og selvom jeg dengang var ungkarl og hadede at støvsuge (gør jeg stadigvæk), så gik der ikke lang tid før jeg kapitulerede og tilbød at passe Karla hos mig, når Anja havde brug for det – også selvom jeg vidste at det betød, at den forhadte støvsuger skulle svinges, når besøget var overstået. På billedet nedenfor er det Karla længst til venstre, sammen med hendes to kammerater Benny og Bingo. Anja antager jeg, at I selv kan regne ud hvem er. 🙂 Det er bestemt intet i vejen med at dele dobbeltsengen med Anja, men en snorkende mops i armhulen, eller mellem fødderne, det kan intet hamle op med! Nedenfor har jeg taget et billede af Mopsen (Karlas kælenavn) en af de første gange hun sov alene hjemme hos mig. Først 4 år senere flyttede Anja og jeg sammen og fik børn og jeg må nok indrømme, at vi med stor sikkerhed aldrig var nået så lang sammen, hvis det ikke havde været for vores fælles kærlighed til Mopsen. I dag – 10 år efter jeg mødte Anja og Mopsen første gang – er Anja og jeg stadig sammen og vi skylder Mopsen en stor tak herfor. Hun er her heldigvis også stadigvæk og ses sammen med hendes knap så moderigtige menneskefar (mig) nedenfor. 🙂 Kapitel 6 – Arnold (min første hund)
Kapitel 4 – Post Basco
Kapitel 4 – Post Basco Efter Basco kunne intet holde mig tilbage, hvis der var en hund i nærheden. Jeg var stadig utrolig bange for dem, men jeg var samtidig nærmest magnetisk tiltrukket af at være i nærheden af den tøjlede urkraft, som jeg kunne – og stadig kan – fornemme i dem. Hvad end det drejede sig om den græske gadehund vi mødte på stranden på ferien på Samos, eller den store schæferhund min grandtante fik et par år senere, så måtte jeg over og sidde eller stå ved siden af dem, selvom det fik blodet til at dunke i ørene på mig hver gang. I folkeskolen var min bedste ven i de første år en dreng ved navn Oliver, og en af de største glæder ved at besøge ham, var hans hund Edvard. Edvard var en stor engelsk springerspaniel og enkelte heldige nætter lagde han sig i min fodende, selvom han normalt altid lå os Oliver. Da lukkede jeg knap et øje på grund af lige dele glæde og frygt. Så lå jeg der i mørket i det fremmede drengeværelse… lysvågen, mens jeg kunne mærke Edvards varme bløde pels med mine bare tæer og høre hans rolige og tunge åndedræt, og var nærmest lykkelig. Helt musse-stille lå jeg for ikke at vække ham og måske risikere, at han skulle at hoppe over til Oliver. Når vi legede med Edvard i Olivers have var det ofte ”sokke-legen” vi tyede til – en leg der i al sin enkelhed gik ud på at sætte en sok i klemme i baglommen eller bæltet og få Edvard til at jagte sokken. Så for jeg hylende rundt i haven med den store jagthund lige i hælene, indtil den fik et godt tag i mig og fik mig nedlagt og fravristet sokken. Hver gang frygtede jeg, at den måske ville bide mig rigtigt, men det skete aldrig. En enkelt gang var både Oliver og jeg dog ved at komme til skade, som følge af vores samvær med Edvard. En sommerdag var vi ude og gå tur med ham i skoven, men da vi var små drenge på 7-8 år, og han var stræk som en bjørn, så var det nok nærmere ham der gik tur med os. På et tidspunkt får han øje på noget, som han bliver opsat på at fat i og så sætter han i en vild jagt gennem skoven, med både Oliver og mig hængende efter sig for enden af snoren. Op og ned af grøfter og gennem tætte buskadser gik det og til sidst måtte vi give slip, for ikke at komme alvorligt til skade. Heldigvis kom Edvard tilbage til os igen, efter at have været på skovtur i nogle minutter og i dag er det et lykkeligt hundeminde blandt mange! Min første kærestes forældre havde også en hund og selvom teenage-forelskelsen dengang fyldte særdeles meget i min unge drengekrop, så var der stadig masser af plads til at glæde sig til at se hunden også, når jeg skulle hjem og besøge hende. Hunden hed Viktor, men du må altså ikke spørge mig, hvad min kæreste hed dengang… 🙂 Kapitel 5 – Mopsen og min kone
Kapitel 3 – Basco
Kapitel 3 – Basco Men Basco gik ikke til angreb og Basco væltede mig heller ikke omkuld! I stedet skete der noget helt andet, som hverken jeg, min far, eller nogen anden i huset havde forventet… Den hund, der for 1 minut siden havde været ved at trække min far omkuld, begyndte nu, ud af det blå, at gå så pænt og roligt i snor, at jeg det meste af tiden kunne have holdt den med min lillefinger. Basco gav hverken der eller sidenhen nogen forklaring på hans ændrede opførsel, som varede ved og vendte tilbage, hver gang jeg fik snoren i hænderne. Af uvisse årsager havde Basco valgt, at han ville tage mig ved hånden og åbne hundenes ellers lukkede verden for mig. Nedenfor kan du se de to eneste eksisterende billeder af mig og Basco. Det tog mig et par dage at finde dem i gemmerne, så I kunne få ham at se, men jeg fandt dem! Frygten for hunde forsvandt ikke den dag, men fra det øjeblik blev frygten altid ledsaget af fascination, når jeg stødte på en hund. Jeg var stadig frygtelig bange for dem, men nu havde de også en dragende effekt på mig, som var langt større end frygten. Med hjertet i halsen glædede jeg mig altid i ugevis, når jeg vidste vi skulle på landet og besøge min fars kærestes søster og havde du spurgt mig dengang, så havde jeg sagt, at jeg skulle på landet og besøge Basco. Han fyldte alt i min bevidsthed når jeg var der, eller vidste jeg skulle derhen og selvom jeg stadig frygtede ham, og selvom jeg stadig kravlede op af min far, når Basco hilste på hos med hans brutale og dybe gøen når vi ankom, så vidste jeg, at jeg inden længe ville overvinde min skræk og liste mig hen og sætte mig hos ham. Med til fortællingen om min tid med Basco hører også, at han ikke bare var blevet købt hos den nærmest gode rhodesian ridgeback kennel. Basco var i bogstavelig forstand fra afrika, hvor han havde boet de første år af sit liv sammen med hans ejere, før de flyttede tilbage til Danmark, efter at have boet i Kenya i en længere årrække. Med sig hjem havde de – ud over Basco – taget en masse af afrikanske kunstgenstande, masker, spyd, bue og pil, piske, væghængte dyrekranier, udstoppede dyr, skind og møbler, som de havde udsmykket det gigantiske og eventyrlige hus med, som mange steder havde 5 meter til loftet, så der var rigeligt med vægplads til de mange gazellekranier og utallige andre afrikanske artefakter. I denne eksotiske afrikanske kulisse tilbragte jeg de næste 4 år et utal af timer sammen med Basco. Med deres hule øjne og fra deres faste pladser i det afrikanske eventyrhus, så savannens mange dyr og de uhyggelige afrikanske masker til, mens et unikt og overraskende bånd imellem den vilde afrikanske natur og en lille dreng fra Nørrebro voksede sig stærkere. Knap 2 timers kørsel fra København oplevede jeg i 80’ernes Danmark mit afrikanske eventyr, som ingen rejse til afrika i dag vil kunne hamle op med og når jeg boede på “farmen”, var Basco alt hvad jeg tænkte på fra jeg stod op om morgenen til jeg gik i seng om aftenen. I dag tænker jeg, at mit forhold til Basco dengang har mindet meget om en forelskelse og selvom han i dag har været død i 28 år, så kan jeg stadig mærke, hvordan hans fascinerende og stride ridge føltes imod min usikre barnehånd, når jeg strøg ham fra hans bagkrop og hele vejen op mellem hans skuldreblade. Kapitel 4 – Post Basco
Kap. 2 – LØVEHUNDEN!
Kap. 2 – LØVEHUNDEN! Sådan gik der et par år med, noget nær panisk frygt for hunde. Kulminationen kom, da jeg som 4 årig for første gang skulle med ud og besøge min fars nye kærestes søster, som boede i et stort hus på landet med hendes mand og deres – skulle det vise sig – kolo-enorme rhodesian ridgeback. Min far var tilmed så uklog at fortælle mig, at den også blev kaldt for en afrikansk LØVEHUND, fordi den blev brugt til løvejagter i Afrika. En ung dreng, der i forvejen er bange for hunde tænker jo straks, at hvis sådan en hund bliver brugt til at jagte løver, så må den jo også være større, stærkere og meget farligere end løver endsige alle andre slags hunde. Allerede et stykke vej fra huset kunne jeg høre LØVEHUNDENS glammen og da bilen kort efter standsede på parkeringspladsen, var dens gøen blevet så voldsom og gennemtrængende, at den ubesværet forplantede sig i min lille barnekrop, som en lavfrekvent og totalt overrumplende vibration i brystkassen, der ødelagde mit eget hjertes naturlige rytme, så det skiftevis sprang et par slag over og dernæst tog et par hurtige i træk, i et panisk og nytteløst forsøg på at indhente det tabte. Havde jeg ikke vidst bedre, så kunne jeg have troet, at lyden fra LØVEHUNDEN kom fra mit eget indre, så intens føltes den i min krop, som skiftevis holdt vejret og hyperventilerede, mens den tog bad i angstens sved under min snarligt gennemblødte sommerjakke. For hvert skridt jeg tog i retning af hoveddøren, blev den dundrende og vedvarende gøen højere og højere og mere og mere intens og bedst som jeg troede, at min situation ikke kunne blive værre, så fik jeg øje på uhyret! Det stod med forpoterne oppe i vindueskarmen og med hovedet helt op mod ruden, som duggede og blev klar igen foran dens åbne gab, synkront med den dundrende fornemmelse i min brystkasse. Foran hoveddøren var jeg så bange, at min hørelse de facto var forsvundet og enhver beroligende bemærkning fra en voksen var aldeles nyttesløs. Så bevægede dørhåndtaget sig pludselig ned og døren begyndte at gå op samtidig med, at en stor, sort og våd snude maste sig ud gennem den voksende sprække mellem døren og karmen lige i hovedhøjde..! At vi mennesker stammer fra aberne, det kan både jeg selv og min far bevidne, for den dag, i det øjeblik, tog de allerdybeste instinkter over i mig. I samme moment dørsprækken blev så bred, at Løvehunden kunne klemme sit gigantiske hoved gennem den, der kravlede jeg, på bogstaveligtalt nul-komma-fem, op af min far, så jeg før nogen vidste af det, sad oven på hans skuldre, mens jeg forsøgte at fortsætte videre op på hans hoved. Løvehunden må også have syntes det var bemærkelsesværdigt, for den kvitterede i hvert fald ved at springe op af min far med forpoterne, så jeg på trods af mine på dagen ekstraordinære klatreegenskaber, alligevel ikke var helt i sikkerhed fra dens insisterende og voldsomme tilnærmelser. Dette var mit første møde med Løvehunden og resten af dagen tilbragte jeg primært på min fars skuldre, hvorfra jeg med frygt og gru, betragtede den enorme hund, der for det meste luntede rundt og ledte efter madrester, eller lå og sov på gulvtæppet eller græsplænen. Et par gange i løbet af weekenden tog min far Løvehunden i snor og tog den med på vores gåture rundt på den enorme landejendom. Dens halsbånd var en tyk kæde og snoren en solid læderrem, hvilket begge dele var en nødvendighed, for Løvehunden trak som en okse, når den var på tur og min far måtte sætte hælene godt i, for ikke at blive trukket afsted af det enorme dyr. Kapitel 3 – Basco
Kapitel 1 – Bidt af en gal hund
Kapitel 1 – Bidt af en gal hund Når jeg ser på, hvordan mine to drenge – Zander på 5 og Lauritz på 2 – omgås hundene med den største naturlighed og selvfølgelighed, så kan jeg på ingen måde genkende min egen barndom i dem. Som dreng voksede jeg op i en andelsboligforening på Nørrebro, hvor hunde var strengt forbudt. Ingen i familiens daglige omgangskreds var hundeejere og derfor var min berøringsflade med hunde særdeles begrænset. Foran det lokale værtshus på hjørnet lå ofte en stor hund og kiggede olmt på de forbipasserende og når jeg skulle forbi, så forgik altid den modsatte side af gaden med mor mellem mig og hunden. I kvarteret boede desuden en dame, der opdrættede de store og meget langhårede afghanske mynder. Man så hende ofte på gaden med 4-5 af slagsen og min mor talte tit dårligt om hende, fordi hundene altid havde tyndskid og damen aldrig havde husket hundeposerne.. I vores kolonihaveforening i Brøndby Strand kom vi i en kort periode hos et ældre ægtepar med hund, men det fik en brat ende, da hunden en dag snappede mig i ansigtet.. Et år var vi på bondegårdsferie på landet, men mere end hønsene og grisene husker jeg gårdens hund! En gevaldig (sådan husker jeg den i hvert fald) og glubsk schæferhund, der altid så ud til at have lyst til at hapse en drengearm eller to. På billedet nedenfor fra bondegårdsferien du se den gigantiske hund i forgrunden, mens jeg i baggrunden søger beskyttelse mellem mors ben. Mit kropssprog er ikke til at tage fejl af og i dag kan jeg desuden se, hvordan selv hunden kan aflæse mig og tænker: ”Ham drengen derovre, han er vist ved at skide grønne grise ved synes af mig. Jeg er TOP DOG her på gården!” Kapitel 2 – LØVEHUNDEN
Gør din hund stueren i to nemme trin
Gør din hund stueren i to nemme trin Kære hundeejer Før du læser denne artikel – og enhver anden artikel om hunde-psykologi for den sags skyld – så skal du være opmærksom på, at psykologifaget ikke er nogen eksakt videnskab. Du vil derfor i næsten alle tilfælde kunne finde artikler og andre fagpersoner, der i større eller mindre grad, siger noget andet eller modsat end det du kan læse her på hjemmesiden. Alle artikler og råd du kan finde her, er blevet til på baggrund af de konkrete erfaringer jeg og mine hundeluftere har gjort os gennem vores arbejde med den store hundelflok i min unikke Hundebørnehave. Vi har tilsammen over 20.000 timers konkret erfaring med hundredevis af forskellige hunde af alle racer og aldre og jeg håber, at du qua vores uovertrufne praktiske erfaringsgrundlag i Hundebørnehaven samt vores ulastelige track-record, du kan læse om på forskellige uafhængige og troværdige anmeldelses-sider (Google, Trustpilot og Facebook), vil vælge at tillægge vores holdninger og meninger inden for hunde-psykologien den værdi, som jeg synes at de fortjener. Venlige vovse-hilsner Magnus Hinge (ejer og pack-leader i Hellerup Dog Walk siden 2014) ArtikelMange vil fortælle dig, at det er helt normalt at din hvalp tisser og laver stort indenfor i de første mange måneder til et halvt år af jeres tid sammen. Det er det i og for sig også. Det er i hvert fald almindeligt. Sådan behøver det dog ikke at være. Jeg kan fortælle dig, at hvis du følger mine anvisninger og gør en stor indsats den første tid med din hvalp, så kan du klare dig igennem den ”urene” hvalpetid på meget kort tid og uden mange timers rengøring. Det er lykkedes for mange før dog og jeg er sikker på, at du også kan klare det. Det er slet ikke så uoverskueligt, som det lige nu kan se ud. Slip for hurtigt for tis og afføring på gulvet ved at følge disse to trin: 1. Fast rytme Vigtigst er, at du og din hund har en fast plan for, hvornår han/hun kommer på toilettet. Sæt en alarm på din telefon til at ringe hver anden time og luft da din hund. Vær ikke doven! Med tiden vil hunden kunne holde sig længere og længere tid. Hvis din hund når at lave uheld inden alarmen ringer, sæt da alarmen til at ringe hyppigere. Derudover bør hvalpen lukkes ud efter hvert et måltid, hver en lur, legesession og drikkepause. For at få mest nattesøvn bør du to timer inden sengetid fjerne vandskålen og afholde hvalpen fra at tage flere lure. På denne måde kan hvalpen gå ind til den lange nat med en tømt blære og et søvnigt hoved. Luft hunden lige inden sengetid, og sæt så alarmen til at ringe hver anden eller tredje time. Du kan være nødt til at vække din hvalp for at lukke den ud på toilettet. Hvis du kommer din hund i forkøbet vil den ikke få succes med at tisse indenfor. 2. Overvågning En hvalp, der ikke er stueren, vil næsten med garanti få uheld når du kigger væk. Hvis hvalpen aldrig får mulighed for at komme ude af syne, vil den aldrig kunne få uheld. Hvis den aldrig oplever succes med uheld indenfor, vil den aldrig få det til vane. Derfor anbefaler jeg, at du har din hvalp i en let snor når I hygger i stuen. På den måde kan du have hvalpen indenfor synsvidde og dermed stoppe hvalpen fra at lave uheld. Du kan dog ikke altid holde øje med din hvalp. Der skal laves mad, gøres rent, og du skal desuden have lov til at gå i bad og på toilettet uden at komme tilbage til et værre rod. Derfor er min største anbefaling at købe et bur eller en transportkasse, som du kan indrette som din hunds hyggelig og rolige “værelse”/hule. Buret er et fantastisk hjælpemiddel. Hver gang du ikke har mulighed for at holde øje med din hvalp, kan den ligge i buret og slappe af. En hund vil typisk ikke have lyst til at tisse og lave stort hvor den befinder sig, og et bur er derfor min største anbefaling. Hvis du træner den rigtigt, er buret det rene paradis for din hund. Mine egne løber derind med logrende haler. (Hvis du vil have gode råd til at opnå det samme, kan du finde det HER.) Held og lykke med det! Jeg tror på dig. Af: Magnus Hinge (ejer og pack-leader i Hellerup Dog Walk) Læs flere relevante artikler om hunde-psykologi Læs om Hellerup Dog Walk’s unikke Hundebørnehave
Sådan hjælper du din hund bedst gennem nytårs aften
Sådan hjælper du din hund bedst gennem nytårs aften. Nytårsaften er årets værste dag for hunde (og naturens øvrige dyr), men hvordan hjælper du bedst din firbenede ven og familie gennem denne forfærdelige aften og nat? Her for du vores 13 bedste tips til, hvordan du kan hjælpe og støtte din hund gennem dagen, aftenen og natten: 1. MOTION: Sørg for at din hund får masser og masser af motion i løbet af dagen. Når musklerne er trætte og drænet for energi har angsten sværere ved at bide sig fast. Vi bo i byen, hvor folk desværre fyre fyrværkeri af 24-timer i døgnet i ugen op til nytårsaften, så vi kører 20 km. ud af byen til vores yndlingsskov her til formiddag. 2. PLANLÆG: Luft din hund under dronningens nytårstale eller umiddelbart efter, da der oftest er ret stille udenfor på dette tidspunkt. 3. LUK VINDUERNE OG TRÆK FOR: Hold vinduer og døre lukket hele dagen, så lydene holdes mest muligt ude. Træk gardinet for, så de værste lysglimt holdes ude. Gardinerne kan også dæmpe støjen en smule. 4. BLIV HJEMME: Det er klart bedst, hvis du bliver hjemme, da din hund er tryggest i sit eget hjem sammen med dig. Vil du feste, så hold en lille fest med få gæste og mindst muligt spektakel. Husk at skrive til de inviterede, at de naturligvis kan tage deres hund med, hvis de har brug for det. Hvis jeg absolut skulle ud og feste, så ville Arnold klart foretrække at komme med, fremfor at være alene hjemme. 5. ELLER TAG PÅ LANDET: Har du venner langt ude på landet, så er det nok der din hund allerhelst vil være nytårsaften. Den mulighed har vi desværre ikke. 6. BAGGRUNDSSTØJ: Lav masser af baggrundsstøj. Hold radioen eller TV-et tændt i løbet af dagen og skru måske lidt ekstra op. På den måde kan du druknet noget af larmen udefra i lyden fra det tændte TV eller radio, som hunden er vant til at høre. 7. HALSBÅND OG INDHEGNING: Sørg for at din hund har halsbånd på hele dagen og natten. En høj lyd på det forkerte tidspunkt kan få nogle hunde til at stikke af fra deres ejer eller have og er din hund i panik, så kan den slippe ud af indhegninger, som den resten af året bliver holdt inde af. 8. DISTRAHER: Forsøg at distrahere din hund med leg og godbidder – dette virker ikke for Arnold, men kan helt sikkert virker godt for andre hunde. 9. GIV OMSORG: Vær der for din hund og trøst den, hvis den har brug for det. Arnold (60 kg.)… vil gerne sidde på skødet og med næsen op af min hals hele aftenen, så det får han lov til. 10. FOREBYG: Hvis din hund endnu ikke er nytårsaften-traumatiseret, så forsøg at forebyg fremtidige problemer og gør aftenen til en fantastisk aften for din hund, hvor der falder en godbid af hver gang det siger bang udenfor. 11. MEDICIN ELLER EJ? Spørg din dyrelæge til råds, da det ikke er alle hunde, der vil have gavn af beroligende midler. Hvis angsten er stor nok, så kan din hund kæmpe så meget imod det beroligende, så det alligevel ikke hjælpe noget, men blot tilføjer endnu et fremmed og ubehageligt element til aftenen. 12. VÆR ROLIG OG AFSLAPPET. En desperat og ulykkelig hund kan godt gøre os hundeejere kede af det selv, men vil du hjælpe din hund mest muligt, så bevar roen aftenen igennem. Har du fulgt ovenstående råd, så slap af velvidende, at du har gjort det så godt som muligt for din hund. 13. FULL- ELLER HALF-WRAP Bind et tørklæde eller lign. rundt om din hund – på billederne kan du se, hvordan du binder en full- og en half-wrap og du kan du se, hvordan jeg bandt min hund Arnold ind hvert år, da han også var panisk bange for fyrværkeriet. 🙁 Venlige vovse-hilsnerMagnus og Anja Af: Magnus Hinge (ejer og pack-leader i Hellerup Dog Walk) Læs flere relevante artikler om hunde-psykologi Læs om Hellerup Dog Walk’s unikke Hundebørnehave
Hvorfor melder så mange hundeejere deres hund ind i vores Hundebørnehave?
Hvorfor melder så mange hundeejere deres hund ind i vores Hundebørnehave? Siden vi startede med vores første “lufte-hund” Hero tilbage i 2014, har vi haft over 500 hunde fast indskrevet i vores Hundebørnehave – de fleste i adskillige år og efterhånden en hel del hele deres liv. Mens vi skriver denne post, er Hero faktisk på ferie hos os hen over påsken, mens hendes far og mor besøger familie i USA. Nedenfor kan I se Hero sidde side om side med vores to gamle hunde Arnold og Karla på terrassen tilbage i 2015. 🙂 Ud over, at vi naturligvis har lært en masse om og af hundene, så har vi gennem årene også fået en rigtig god forståelse for, hvad det er der får så mange hundeejere til at tilvælge vores Hundebørnehave til deres hund. Og nej, det er næsten aldrig manglende tid til at lufte deres hund selv! Men hvorfor vælger hundeejere så at bestille en service, som de dybest set ikke har brug for? Kort sagt og primært fordi de kan mærke og fornemme, at deres hund har brug for en hunde-familie lige så meget som den har brug for den menneske-familie den allerede har. Nogle gange kan sekundære grunde også gøre sig gældende som f.eks.: Ejeren er første-gangs-hundeejer og ønsker at sikre sig, at hendes/hans hund bliver socialiseret tilstrækkeligt samtidig med, at hun får en professionel sparringspartner i forhold til sin hunds udvikling og trivsel de første og vigtigste dannelses-år af dens liv. Uforudsete omstændigheder har ændret ejerens hverdag, så hun/han ikke kan give sin hund det hundeliv hun havde forventet og har brug for hjælp til at give den det aktive og sociale hundeliv, som hun synes den fortjener. Ejeren har et par gange om året brug for at få passet sin hund i et hundevenligt hjem og for at kunne bruge os til det, så er det nødvendigt, at hans/hendes hund har mindst en fast dag om ugen i vores hundebørnehave, så den kender os rigtig godt, når den skal bo hos os. Først og fremmest handler det dog for ejerne om, at give deres hund en stor hunde-familie og det får den i høj grad i vores flok og Hundebørnehave. Vi er rigtig mange hunde af sted på tur alle ugens hverdage, så selv den mest selektive hund vil kunne finde en lille håndfuld gode hundevenner, som den kan udvikle sig sammen og i takt med, når den gennemgår hundelivets mange forskellige livsfaser (hvalp, teenager, unghund, voksen, granvoksen og gammel). Hvis du overvejer om vores Hundebørnehave også ville være noget for din hund, så tør vi godt love, at den ville elske den! 🙂 Har du spørgsmål til os, eller ønsker du at melde din hund til i hundebørnehaven, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Venlige vovse-hilsner Magnus og Anja Af: Magnus Hinge (ejer og pack-leader i Hellerup Dog Walk) Læs flere relevante artikler om hunde-psykologi Læs om Hellerup Dog Walk’s unikke Hundebørnehave