Da jeg i begyndelsen af 2008 blev kærester med min nuværende kone Anja, var det en stor glæde og bonus, at hun havde en hund. Det var en lille ung og meget fræk mops ved navn Karla og selvom jeg dengang var ungkarl og hadede at støvsuge (gør jeg stadigvæk), så gik der ikke lang tid før jeg kapitulerede og tilbød at passe Karla hos mig, når Anja havde brug for det – også selvom jeg vidste at det betød, at den forhadte støvsuger skulle svinges, når besøget var overstået.
På billedet nedenfor er det Karla længst til venstre, sammen med hendes to kammerater Benny og Bingo. Anja antager jeg, at I selv kan regne ud hvem er. 🙂
Det er bestemt intet i vejen med at dele dobbeltsengen med Anja, men en snorkende mops i armhulen, eller mellem fødderne, det kan intet hamle op med! Nedenfor har jeg taget et billede af Mopsen (Karlas kælenavn) en af de første gange hun sov alene hjemme hos mig.
Først 4 år senere flyttede Anja og jeg sammen og fik børn og jeg må nok indrømme, at vi med stor sikkerhed aldrig var nået så lang sammen, hvis det ikke havde været for vores fælles kærlighed til Mopsen.
I dag – 10 år efter jeg mødte Anja og Mopsen første gang – er Anja og jeg stadig sammen og vi skylder Mopsen en stor tak herfor. Hun er her heldigvis også stadigvæk og ses sammen med hendes knap så moderigtige menneskefar (mig) nedenfor. 🙂
Hos Hellerup Dog Walk's Hundebørnehave er vi altid klar til at hjælpe dig og din hund. Har du spørgsmål, ønsker at booke en gratis prøvedag, eller vil du bare høre mere om vores tilbud, så tøv ikke med at kontakte os.
Udfyld gerne kontaktformularen, så ringer vi til dig, så vi kan tale nærmere om dine og din hunds behov og så du kan stille alle de spørgsmål du ønsker til hundebørnehaven og vores arbejde med hundene.